Alexander er helt besat af Bedstefars historier og vil vide mere. Han er næsten umættelig, og han drømmer om natten, at han besøger Abraham i ørkenen og mærker den brændende hede i det uendelige landskab. Drømme kan føre os langt bort, men vi er stadig de samme, og heldigvis er Bedstefar også den samme.

Bedstefars Bibelfortælling

Abraham og Lot

Abraham og Lot var draget hver til sit, for deres hyrder kunne ikke enes. Abraham blev i Kana’ans land, og Lot drog til Jordan.

Og Gud sagde til Abraham: ”Din slægt skal blive ligeså talrig som jordens støv. Alt det land, du kan se, vil jeg give dig og dine efterkommere.”

Senere kom Gud til Abraham i et syn og sagde til ham: ”Du skal ikke være bange, Abraham. Jeg passer på dig, og din løn skal blive stor.”

Men Abraham spurgte: ”Hvordan kan det ske, når jeg dør barnløs og alt, hvad jeg ejer, skal arves af en mand fra Damaskus? Jeg har ingen efterkommere.”

Så førte Gud Abraham ud i ørkenen og bad ham se op på himlen. ”Prøv om du kan tælle alle de stjerner. Så mange efterkommere får du!”

Nu troede Abraham, hvad han hørte. Men han var ikke glad for at høre de næste ord: ”Dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, de ikke selv ejer. Der skal de være slaver i 400 år. Så vil jeg straffe det folk, de har været slaver for. Mennesket har for stor skyld til, at dine efterkommere kan undgå at blive slaver. Men jeg vil befri dem og give dem et frugtbart land, som du kender, og der skal de leve med mig.”

Om natten sluttede Gud en pagt med Abraham: ”Dine efterkommere skal leve fra Egyptens bæk til den store flod Eufrat.”

Mærkeligt nok kunne Abraham ikke få børn med Sarah, men med en egyptisk kvinde, der hed Hagar. Sarah vidste nemlig, at hun ikke kunne få børn.

Sådan stammer jøderne altså halvvejs fra egypterne. Gud ville måske, at de skulle blive eet folk.

Bedstefar og Alexander snakker

Alexander: Hvordan kan Gud komme i et syn?

Bedstefar: Det kan være i en drøm eller en vision.

Alexander: Så har jeg prøvet det. Jeg vidste bare ikke, at det var Gud.

Bedstefar: Det ved man aldrig.

Alexander: Hvorfor var det vigtigt, at Abraham fik mange efterkommere?

Bedstefar: Det er noget, alle mennesker håber på.

Alexander: Også du?

Bedstefar: Ja, jeg har jo dig.

Alexander: Så skal jeg altså have mange børn?

Bedstefar: Det håber jeg da. Men det bestemmer Gud. Husk, at Gud allerede før Abrahams tid havde en plan. Det har han også med dig. Men du kender den nok ikke.

Alexander: Hvad er det, der skal gå videre efter os?

Bedstefar: Guds plan. Den får vi aldrig indsigt i. Det er en del af planen. Vi skal tro, at vi selv bestemmer; så har vi det bedst. Sådan har Gud ordnet det. Vi skal ikke kende Guds planer -- vi skal tro på dem.

Alexander: Jeg tror også, at det er sådan. Og jeg tror, at Gud er både i mine tanker og mine drømme, men jeg opdager ham ikke altid. Men jeg føler, at han er der. Er det ikke godt?

Bedstefar: Jo, min ven. Det er præcis sådan, det er.

Alexander: Også for dem, der ikke tror.

Bedstefar: Det er det gode ved det: også for dem, ja. Du har jo forstået det. Hvordan bærer du dig ad?

Alexander: Jeg lytter bare til dig.

Spørgsmål til diskussion i klassen

1) Gud passer på Abraham. Passer han på alle mennesker?

2) Hvorfor er Abraham ked af, at han ingen efterkommere får?

3) Tænker du også på det?

4) Hvordan kan Gud vise sig for os?

5) Hvad mener I om Bedstefars udlægning?

6) Gud forudsiger her jødernes trældom i Egypten, men Abraham forstår det ikke. Er det sådan Guds plan er med os?

7) Har Gud, som Bedstefar siger, planer med os alle?

8) Så Abraham får børn med en egyptisk kvinde. Jøder og egyptere er eet folk. Har vi glemt det?

9) Hvorfor skal vi ikke kende Guds planer?

10) Hvordan ville det gå, hvis vi kendte dem?

11) Giv jeres kommentarer til samtalen imellem Bedstefar og Alexander.

Tilbage