Bedstefars Bibelfortælling

 

Alexander havde været syg et par dage, så Bedstefar var rigtigt glad, da han endelig kom på besøg igen. Og Alexander havde savnet sin bedstefar og hans historier. Han drømte om dem om natten og hørte sin bedstefars stemme fortælle den samme historie igen og igen. Det er sådan, en historie skal være. Den skal blive hængende inde i hovedet hele livet, for så har man altid noget at holde sig til.

 

 

Babelstårnet

 

Noa fik tre sønner, der hver for sig fik rigtigt mange børn, og som tiden gik blev det til flere folkeslag, der slog sig ned forskellige steder på jorden. Dengang fik man flere børn end i dag, så det blev hurtigt til mange mennesker.

Så var det hele på en måde begyndt forfra efter Syndfloden, og Gud var godt tilfreds med det. Hele jorden havde samme sprog, og på et tidspunkt mødtes de alle i en dal i landet Sinear. Her begyndte de at brænde mursten af ler og lave en slags kalk af lim, som kunne binde stenene sammen. De ville bygge en by og et tårn, der skulle nå helt op til himlen. ”Så er vi som eet folk med eet navn, så vi ikke bliver spredt for hinanden,” sagde de. Og Gud sagde: ”Se, menneskene er eet folk, og de har alle samme sprog.” Og han tænkte, at hvis alle mennesker har samme sprog og er som eet folk, begynder de at handle sådan, at alt er muligt for dem. Så får de for megen magt, tænkte Gud, og det er ikke godt for mennesket at have samme magt som jeg.

Så steg Gud ned og blandede deres sprog, så de ikke forstod hinanden.

Derefter spredte han menneskene ud over hele jorden, alle folkeslag med hver sit sprog. Så opgav de at bygge byen og tårnet og måtte leve med at være forskellige både i sprog og væremåde.

Og sådan har det været siden.

 

 

Bedstefar og Alexander snakker:

 

Alexander: Jeg har aldrig rigtigt forstået den historie, for jeg har hørt om den før. Har der været sådan et tårn og sådan en by?

 

Bedstefar: Det tror jeg. Og jeg må indrømme, at jeg heller aldrig helt har forstået meningen med den historie.

 

Alexander: Jeg tror, at Gud ikke ønskede, at vi fik samme magt som ham. For så vil vi alle sammen bestemme mere og mere over hinanden, og det var lige netop det, Gud ikke ville have: han ønskede, at vi blev forskellige, så vi ikke blev for pralsomme og troede at det var os, der ejede himlen.

 

Bedstefar: Selvfølgelig. Det havde han jo sagt efter Syndfloden: mennesket skal klare sig selv, de gode og de onde, og så har han nok tænkt, at hvis han blandede vores sprog, fik vi mindre magt. Hvis tårnet var nået helt op til himlen, ville vi selv tro, at vi var i himlen og kunne bestemme alt.

 

Alexander: Ja, for når vi ikke alle forstår hinanden, bliver vi små, for vi skal lære at respektere andre lande og andre måder at leve på.

 

Bedstefar: Netop, men det kniber det vist lidt med, gør det ikke?

 

Alexander: Jo, for jeg synes nærmest, at mennesker opfører sig, som om de ejede hele jorden. Som om vi selv har skabt den. Det kan jeg ikke lide. Når jeg går en tur i en skov eller leger med de andre drenge nede ved stranden, så tror jeg da ikke, at det er mit alt sammen. Jeg kan lide det, fordi det er Guds verden, jeg leger i.

 

Bedstefar: Du bliver klogere og klogere, lille ven.

 

Alexander: Det er dine historier, der lærer mig det.

 

Bedstefar: Husk nu på, at historierne ikke er mine. Det er Guds historier.

 

Alexander: Ja, ligesom skoven og stranden. Jeg har heller ikke skabt mig selv, men jeg er her, og det er dejligt, fordi jeg tilhører noget meget større, nemlig Gud.

 

Bedstefar: Alexander, nu forstår jeg også historien om Babelstårnet. Tak for det!

 

 

 

Spørgsmål til diskussion i klassen:

 

1)          Hvad kan have været Guds mening med at blande sprogene?

 

2)      Hvorfor ønskede han, at vi skulle være forskellige?

 

3)      Er forskelligheden en værdi, som vi alle er fælles om?

 

4)      Er det anderledes at være dansker, når de fleste andre mennesker ikke er det?

 

5)      Kunne man ligefrem sige, at vi i disse år er ved at bygge en slags babelstårn ved at slå landene sammen i unioner?

 

6)        Og at vi stadig glemmer, at vi ikke er skabt af os selv, men af Gud?

 

7)      Kan man sammenligne Babelstårnet med forretninger, der slår sig sammen for at blive større?

 

8)      Eller at vi hele tiden stræber efter at få magt, så vi kan bestemme over hele jorden?

 

9)      Så det var måske klogt af Gud at blande sprogene, så tårnet ikke kunne blive bygget?

 

10)                   Hvad mener I om den snak, Alexander har med sin bedstefar?

 

11)          Er I enige med Alexander?

 

 

                                                                                   Tekst: Per Jespersen

 

Babelstårnet

Teologi for børn

Skole-forum.dk

 

                                                                                                          Tilbage