Egoisme og psykopati

 

 

Mange mennesker oplever vores tid som mere og mere egoistisk. Hvis vi skal bruge et pænt ord om det, siger vi, at vores tid er individualistisk: altså at der skal tages hensyn til det enkelte menneske, og at det enkelte menneske har værdi i sig selv.

Det betyder vel, at vi hver især skal have respekt for det enkelte menneske, vi møder i de andre. Altså at vi skal tage hensyn til den enkelte og respektere ham/hende for det, han/hun står for.

Alt dette startede vel egentlig med Jean Jacques Rousseau, den franske tænker, der forsøgte at fremme forståelsen for, at netop det enkelte menneske havde en værdi i sig selv, frem for hele folket. Det var måske et oprør mod Kirken. Men det fik betydning for samfundet og førte senere til Den franske Revolution. Kongen styrede dengang Frankrig hårdhændet. Det var et diktatur, der kaldtes enevælde.

Nu over to århundreder efter har vi demokrati, så det enkelte menneskes stemme kan blive hørt. Men det ser ud til, at vi i Vesten netop har ladet det hele udvikle sig til en sand egoisme, så vi er blevet intolerante over for alle andre end os selv. Det strider imod enhver opfattelse af, hvad det vil sige at blive et selvstændigt menneske. Det kan man nemlig kun, hvis man spejler sine meninger og holdninger i andre mennesker. Kun igennem modspillet fra andre kan man lære sig selv at kende. Det er noget enhver pædagogisk forsker ved, og det burde være en selvfølge på enhver skole – og i ethvert samfund.

Men det lader til, at egoismen sejrer. Vi er totalt ligeglade med andre og følger blindt vore egne mål. Vi kan ikke sætte os ind i andres sorg eller glæde. Det er snarere sådan, at vi glæder os, når det går andre skidt.

Nu har psykiatere fundet frem til, at netop egoisme lader vore psykopatiske træk udfolde sig frit. Tanken er den, at vi alle har mere eller mindre psykopatisk træk, men de slibes normalt af i samværet med andre. Det ser ikke ud til at sker i dag. Et eksempel kan være den morder, der for nylig blev idømt landets strengeste straf for mordet på en lille pige: fængsel på ubestemt tid. Baggrunden for dommen var den, at han med vilje gik ud en nat for at myrde, og at han ikke følte hverken skyld eller anger bagefter.

Hovedtanken er altså denne: Vi kan kun udvikle os til hele og tolerante mennesker i samværet med andre. Det at have venner er dermed uhyre betydningsfuldt. For vi er alle født med psykopatisk træk: tvangstanker, fordrejede holdninger, negative overtendenser, manglende evner til at se forskel på rigtigt og forkert, på godt og ondt.

Derfor advarer forskere imod denne udvikling, der kan blive en hel befolknings totale undergang.

Men hvordan er det kommet så vidt?

 

 

Diskuter hvad der kan være grunden til denne udvikling.

 

Hvad er det i samfundets udvikling, der har medført egoismens udbredelse?

 

Er det politisk bestemt?

 

Er det den globale verdensudviklings skyld, fordi vi ikke kan overskue en hel verden?

 

Er det mediernes skyld?

 

Tænk på mobiltelefonen: man har måske kun SMS-venner og ikke rigtige venner?

 

Prøv at lave to-tre diskussionsgrupper, der hver især kommer med forslag til, hvorfor det hele har udviklet sig sådan.

 

 

 

Egoisme og psykopati

Samfundslære for 10. klasse

Skole-forum.dk

 

 

 

Tilbage