I det gamle Grækenland kom man på den tanke, at
alt kan forklares.
Kort sagt: alt i menneskets verden kan måles og
vejes og stilles på formler. De forskellige filosoffer gjorde sig kæmpe
anstrengelser for at beskrive virkeligheden i tal. Det var sådan, matematikken
opstod.
Men den viste sig at være mere end
utilstrækkelig. Har du tænkt over, at de fleste divisionsstykker ikke går op,
at utallige brøker er uægte osv. Matematikken kan altså regne med størrelser og
enheder, der ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre.
Denne form for tænkning medførte, at mange
mennesker på den tid tænkte i disse baner og derfor opfattede verden og livet
som noget, der kunne fuldt kontrolleres.
Denne tænkning kunne forkaste tanken om Gud som
styrende væsen: mennesket var styrende med sin logik, og alt var forudsigeligt
ud fra matematikken. Dette verdensbillede kan få katastrofale følger, hvis man
ikke tager højde for, at der er noget i menneskets verden og natur, der ikke
kan måles.
Giv eksempler på elementer i menneskets væsen,
der ikke kan måles.
Diskuter hvad I er kommet frem til!
Mennesker har følelser: vi kan elske, vi kan
have dårlig samvittighed, vi kan tro, vi kan føle medlidenhed etc.
Vil det sige, at grækernes tankesæt ikke holder,
når vi taler om livet som helhed?
Hvorfor kunne grækerne ikke se den
følelsesmæssige side af livet?
Kan man sige, at deres syn har ødelagt vores
forhold til den åndelige del af livet?
Og vil det sige, at religion og tro skal tage
sig af det følelsesmæssige?
Eller skal vi selv tage os af det?
Vi står altså i et voldsomt dilemma: omverdenen
forlanger forklaringer, og at vi giver logiske forklaringer på vore handlinger,
mens vi selv ved, at vi handlede ud fra emotionelle motiver.
Et forhenværende dansk folketingsmedlem, Axel
Sabroe, ville i Tinget gøre noget for fiskernes økonomiske vilkår på den jyske
vestkyst. Han gjorde det ved at lægge en madpakke til en fisker på et bord, og
en rådden stank bredte sig i salen. Det var en emotionel handling, og den
virkede og førte til højere løn til fiskerne.
Den form for politisk handling ville ikke gå i
dag. Man vil forlange undersøgelser, argumentationer, økonomiske overslag etc.
Logikken har taget overhånd!
Spørgsmål:
Er vi ved at komme emotionelt i klemme?
Hvad kan det betyde for det enkelte menneske?
Har du selv mærket dette dilemma?
Kan vi gøre samfundet mere emotionelt
anerkendende?
Har I forslag?
I de østasiatiske lande argumenterer man ikke
med logik. Det har man aldrig gjort.
Kan vi lære noget af dem og deres
samfundsopbygning?
Kan I give eksempler?
Følelser/fornuft
Filosofi for børn
Skole-forum.dk