Alexander kunne ikke glemme, at Abraham skulle
ofre Isak, og at han faktisk var parat til at gøre det. Sikke en historie! Og
det var virkelig sket! Igen længtes Alexander efter ørkenen og dens hede og
brændende sol. Han bestemte sig for at rejse derned, når han blev voksen. Han
ville se alle de steder, som Bedstefar havde fortalt om.
Da Abraham døde, var der hungersnød i andet. Og
der opstod igen hungersnød på Isaks tid. På den tid var hungersnød en forfærdelig
ting, for der var ingen hjælp at hente, og når der ingen regn faldt, kunne man
ikke dyrke noget, så mange døde af sult. Man bad til Gud om at sende regn, men
det kunne vare længe, inden det skete.
Nu var der altså hungersnød igen, og Isak
besluttede sig til at rejse til filisterkongen Abimelek. Men Gud viste sig for
ham og sagde: ”Rejs ikke til Egypten, men bliv i dit land, og selv om du er
fremmed i dette land, så bliv alligevel, og jeg vil velsigne dig og dine
efterkommere. De skal arve de lande, de bor i, og jeg vil lave samme pagt med
dem, som jeg gjorde med din far. Dine efterkommere skal blive så talrige som
himlens stjerner, fordi Abraham holdt sin pagt med mig.”
Isak blev derfor boende med sin kone Rebekka,
der var meget smuk; derfor var han bange for, at hans naboer skulle tage hende
fra ham. Det var grunden til, at han fortalte, at hun var hans søster.
En dag så kong Abimelek Isak stå i haven og
kærtegne sin kone, så han kaldte ham til sig og spurgte ham, hvorfor han havde
sagt, at Rebekka var hans søster. Isak fortalte, at hvis han havde sagt, at
Rebekka var hans kone, kunne han blive slået ihjel, så en af naboerne kunne
gifte sig med Rebekka.
Kongen forstod godt Isak, så han udstedte en
befaling om, at folk skulle lade Rebekka være.
Som tiden gik, gik alt godt for Isak – så godt,
at hans naboer blev misundelige og fyldte alle hans brønde med sand. Så det
hele endte med, at Isak flyttede til et andet sted i landet
Alexander: Hvorfor har vi ikke hungersnød mere?
Bedstefar: Det har vi også, bare ikke her. Men i
Afrika er der hungersnød som på Isaks tid.
Alexander: Hvorfor sender Gud hungersnød over
mennesker?
Bedstefar: Dengang var Gud jo frygtens Gud og
han straffede mennesker, hvis de syndede.
Alexander: Nå ja – det hele var jo så nyt, fordi
det lige var blevet skabt. Gud var derfor nødt til at straffe, indtil mennesker
havde lært, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Ligesom med børn. Men
nu er det ikke sådan længere.
Bedstefar: Det er rigtigt. Men jeg kan ikke
lide, at Isaks naboer blev så misundelige på ham, fordi det gik ham godt og han
havde en smuk kone.
Alexander: Sådan er det jo endnu. Jeg kan godt
blive misundelig, og jeg kender mange, der er misundelige på hinanden. Jeg
tror, at det bliver noget af det sværeste for Gud at ordne. Hvis han tog
misundelsen væk fra os, Bedstefar, ville verden blive meget bedre. Jeg kan
heller ikke lide, at naboerne ville slå Isak ihjel, bare fordi hans kone var så
smuk. Det er i hvert fald misundelse. Jeg synes, jeg kan se Rebekka for mig, og
jeg kan godt se, at hun er smuk, men jeg kan også se, hvor god hun er.
Bedstefar: Du skal ikke skamme dig over at være
misundelig. Det har vi alle prøvet. Men du har ret: Det er en grim ting.
Alexander: Og så vil jeg bede for, at vi lærer
at glæde os over andre i stedet for at være misundelige på dem. Og jeg vil bide
mig selv i fingeren, hver gang jeg føler misundelse.
1) Har
du prøvet at være misundelig? Giv eksempler.
2) Kan
du bekæmpe fx følelsen af jalousi i dig selv?
3) Er
det sådan, at Gud måtte straffe mere på Isaks tid, fordi menneskeheden var ny?
4) Kunne
Gud ikke bare have skabt mennesker uden negative følelser?
5) Hvorfor
vælger Gud at velsigne Isak og hans efterkommere?
6) Velsigner
Gud også i dag?
7) Hvad
eller hvem kunne Gud tænkes at velsigne?
8) Hvordan
kan man være så misundelig som Isaks naboer, der kastede alle hans brønde til?
Husk at brønde var den eneste måde at skaffe vand på dengang, når det næsten
aldrig regner.
9) Hvad
ville Jesus sige til misundelse?
10)
Kan vi
styre vore negative følelser? Diskuter og giv eksempler.
11) Kan vi nu om dage – flere tusind år efter
Abrahams og Isaks tid – få tilgivelse for det forkerte, vi gør, i stedet for at
blive straffet af Gud? Hvis du mener ja, hvem er det så, der tilgiver?
Per Jespersen
Isak og filisterne
Skole-forum.dk