Religiøsitet

af

Per Jespersen

Religiøsitet er den enkeltes oplevelse af metafysiske områder af tilværelsen. Den beskæftiger sig med de dele af tilværelsen, som ikke er videnskabeligt belyst, og som ikke kan defineres videnskabeligt eller blive gjort til genstand for videnskabelige undersøgelser.

Grundlaget for religiøsitet er emotionelt betinget – helt uden for logikkens grænser. Den er dels individualistisk, dels fællesskabspræget – i sidste tilfælde ofte styrket igennem rituelle handlinger, der styrker og bekræfter det emotionelle grundlag.

Vi påstår ofte, at vi lever i en areligiøs tidsalder, og det er måske på overfladen rigtigt. Imidlertid er det ikke så sikkert, at det gælder for den enkelte så meget, som det gælder for samfundets struktur og opdeling. Det areligiøse kommer ind i samfundsmekanismerne, som styres af logik og principialitet – samfundsmæssige initiativer er fornuftbetonede tiltag – der kan argumenteres logisk for dem, og man anerkender kun logiske argumenter. Juraen bygger på logik – organisationernes struktur bygger på logik – politik gør det også, selvom politik oprindeligt inspireredes af filosofiske ideer. Politik er blevet klar, principfast logik, der følger de nedfældede regler uden skelen til filosofisk fornyelse.

Det er nok første gang, menneskeheden står med samfund, der tager så ringe hensyn til det enkelte menneskes religiøsitet og emotionelle fundament, som det er tilfældet i dag. Det er måske første gang, vi har samfund, der i så udpræget grad bygger på logik og principialitet, og måske har vi ikke indset, at dette indebærer en risiko for, at den enkelte lades i stikken med sine ønsker, håb – følelser og drifter – og med sine religiøse behov, som ikke kan finde genklang i samfundsstrukturerne.

Skismaet afspejler sig mest i den etiske debat. Vi er for alvor i knibe på det etiske område, bl.a. fordi logikken ikke kan give tilfredsstillende svar på etiske spørgsmål. Det kan derimod religiøsiteten, og dersom den er ladt i stikken hos det enkelte menneske, forrådes mennesker etisk og religiøst, og det må før eller senere afspejle sig i samfundsdebatterne og i spontant opståede folkelige bevægelser. Jo længere man holder religiøsiteten nede, des voldsommere vil den eksplodere i folkelige bevægelser, der kan få karakter af vækkelser på det religiøse område og radikalisme på det politiske område.

Det statiske samfund opretholdt en forbindelse imellem menneskets religiøsitet og samfundets opbygning. Vi fjerner disse to elementer fra hinanden, og resultatet er i første omgang mennesker i etisk nød, i anden omgang brutale samfundsomvæltninger, som vi ikke egentlig ønsker.

Teknologien kan forstærke disse tendenser, for hvis vi ikke sætter videnskab og teknologi i forbindelse med filosofi, etik og religiøsitet, revner samfundet med kulturel undergang til følge.

Religiøsiteten beskæftiger sig med de dele af tilværelsen, der ikke kan bevises. Den giver svar på de spørgsmål, som vi stiller til livets uforklarligheder. Den beskæftiger sig med den del af filosofien, som vi kalder metafysikken. Vi er inde i gådernes verden – i selve livets mysterium, hvor ethvert menneske inderst inde ved, at det aldrig får endegyldigt svar på sine spørgsmål.

De religiøse spørgsmål må kunne finde svar i det omgivende samfund, hvis de skal undgå at blive til fortrængninger og fordomme. I det statiske samfund kunne religiøse ritualer give disse svar på tilfredsstillende vis, men i vort principielt opbyggede samfund gives svarene ikke, hvorfor det enkelte sind står tilbage med uløste gåder, samtidig med at det omgivende samfund ”lader som om”, at disse ubesvarede spørgsmål ingen betydning har. For den enkelte er de derimod af vital betydning, og de manglende svar kan give anledning til tankeforvirring, tvangstanker etc.

Samfundene ændrer sig for hver generation – det menneskelige sind ændrer sig ikke: det er det samme emotionelt og etisk set, som det altid har været. Derfor har vi i dag samme religiøse behov, som mennesker altid har haft. Vi fødes med samme sind som for 100.000 år siden. Forskellen ligger i, at vort religiøse behov ikke kan udløses tilfredsstillende og i relevant sprogbrug. Det er den nød, det moderne menneske befinder sig i, og det kan ikke undgå at få følger.

Religiøsitet har noget med undren at gøre. Enten et moderne samfund vil tillade det eller ej, er vort grundlag i livet i virkeligheden dyb undren. Der er kun plads til denne undren i korte sekunder, for det er ikke ”in” at udtrykke, at man ingenting ved. Men logikken kan opstille en stribe forklaringer på det, vi ikke forstår, men trods dette tilbagebliver dog stadig dette: HVORFOR? Det er religiøsitet, der er på spil, og det kniber for os at finde genklang for følelser og oplevelser i det moderne samfund.

Risikoen er tilstede: at vi nøjes med logikken som tilværelsesfortolkning. År efter år fra barndom til voksen tilværelse kvæles religiøsiteten og ender som et rudiment i sindet.

Undervisning i filosofi kan klargøre vor livsundren, gøre den relevant og give eleverne oplevelsen af, at på dette punkt er vi alle fælles – ligesom den rette undervisning kan sikre, at eleverne bliver sig bevidste, at undren er noget ganske naturligt og væsenstypisk for mennesker. Som undervisere skal vi vide, at religiøsitet er et filosofisk problem, og at den er en meget vigtig del af vore elevers tilværelse. Vi må lade eleverne formulere sig omkring deres oplevelse og vi må søge at uddybe deres erkendelse omkring disse ting, så eleverne føler sig velfunderede på det religiøse område af deres liv.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Vi vil søge at tage udgangspunkt i videnskaben:

Skriv ordet VIDENSKAB på tavlen.

Hvad er videnskab?

Kan I forklare?

Kan I nævne navne på videnskaber, vi har her i landet?

Skriv på tavlen.

Hvilke skolefag har videnskab som baggrund?

Hvorfra får forskere ideer til at arbejde inden for deres fag?

Hvilke videnskaber mener I er vigtigst for hvert enkelt menneske?

Hvilke betyder ikke så meget?

Hvor foregår forskningen?

Læreren kan her fortælle, hvordan universiteter er styret, hvordan de arbejder, og hvordan forskningsresultater publiceres. Hvis man også har klassen i samfundsorientering, er det oplagt at bruge en lektion af dette fag hertil.

Kom evt. ind på, at videnskaben egentlig tog sin begyndelse på de midteuropæiske klostre og udviklede sig videre herfra. Fortæl også, hvordan den erhvervede viden ”opmagasineres” på bånd, som er nutidens leksika, som forskere kan ”slå op i”, når de har brug for andre forskeres resultater.

På hvilke områder er videnskab og forskning vigtig?

Hvor spiller videnskaben en afgørende rolle?

Hvordan ville vort samfund være uden videnskab?

Har videnskaben noget med vore materielle kår at gøre?

Hvis ja: hvordan?

Hvis nej: hvorfor ikke?

Kan I nævne områder af tilværelsen, som ikke har været genstand for forskning?

Skriv på tavlen.

Eller har vi forsket i alt?

Hvor har vi nået de største resultater?

Hvor er vi ikke nået så langt?

Kan videnskaben dække alle områder af tilværelsen?

Hvis ja: hvordan?

Hvis nej: hvilke områder kan videnskaben ikke afdække?

Skriv på tavlen.

Hvis man samlede klodens samlede viden i eet menneske, ville han da vide alt?

Hvad er det modsatte af viden?

Spørg alle, lyt til alle svar, skriv på tavlen, diskuter og spørg igen:

Kan vi med eet ord benævne det modsatte af videnskab?

Måske vil ordet RELIGION eller RELIGIØSITET dukke op. Hvis eleverne ikke selv kommer på det, så prøv at gå videre ad en anden vej:

Hvad betyder ordet VIRKELIGHED?

Kan I forklare?

Hvad mener vi, når vi taler om et menneskes virkelighed?

Spørg alle og søg sammen frem mod, at et menneskes virkelighed er summen af dette menneskes opfattelse af livet som helhed. Hvert menneske sin virkelighed, afhængig af opvækst, erfaring og baggrund.

Hvad betyder virkeligheden for et menneske?

Hvorfor er det vigtigt, at vi alle har noget, vi kan kalde vor virkelighed?

Led frem til, at et menneske knuses, hvis det ikke har en nogenlunde klar opfattelse af sin virkelighed. Det har noget at gøre med oplevelsen af identitet, og den er nødvendig for os.

Hvad hører med til et menneskes virkelighed?

Skriv på tavlen – der vil være mange ting – de skal alle med.

Hvilke af disse ting er allervigtigst for et menneske?

Hvorfor?

Er viden og virkelighed det samme?

Har det enkelte menneskes viden noget med videnskab at gøre?

Spørg alle: er der virkelig forbindelse imellem menneskehedens samlede viden og det enkelte menneskes viden?

Kan viden for den enkelte omfatte hele dets virkelighed?

Eller hører der mere til?

Hvad fx?

Spørg alle: kan I nævne faktorer, der spiller ligeså stor en rolle for det enkelte menneskes virkelighedsopfattelse som viden?

Led frem til de emotionelle forhold, trosforhold, RELIGIØSITET.

Hvad er religion?

Kan vi definere?

Lyt til alle forklaringer og diskuter dem i plenum.

Husk at religion ikke er lig med Kristendom, som mange synes at mene.

Kan I nævne verdensreligionerne?

Hvorfor er der forskellige religioner på kloden?

Diskuter!

Spiller religion en rolle for mennesker?

Hvis nej: hvorfor ikke?

Hvis ja: hvordan?

Hvilken del af filosofien hører religiøsiteten til? (metafysikken).

Er religion og videnskab modsætninger?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad spiller størst rolle for mennesker: viden eller religion?

Hvad spiller den største rolle, når mennesker er i krise?

Hvorfor?

Kan I give et eksempel på, at religion kan betyde noget for et menneske?

Det filosofiske problem ligger i, at både videnskab og religiøsitet hører sammen i menneskets virkelighed. Videnskaben afdækker en del, religiøsiteten eller religion en anden. Forskellen ligger kort sagt i, at religionen sætter magten uden for mennesket, mens videnskaben giver mennesket åndelig magt over tingene. Det forklarer, hvorfor religiøsitet spiller en større rolle i krisetider.

Vi vender tilbage til videnskabens virkelighedsbillede:

Afdækker videnskaben hele vor tilværelse?

Eller er der dele af den, som videnskaben ikke kan forklare og forske i?

Hvilke?

Er det her, religiøsiteten træder ind?

Har religiøsitet noget med følelser at gøre?

Hvis ja: hvordan?

Hvis nej: hvorfor ikke?

Kan I nævne lande, hvor religionen spiller en betydelig rolle?

Kan I nævne lande, hvor religion ikke betyder så meget?

Hvorfor er der forskel?

Hvilken del hører Danmark til?

Hvorfor?

Er det sådan, at vi fortrænger religiøsiteten?

Hvis ja: hvorfor?

Hvis nej: hvad sætter vi så ind, hvor videnskaben må give op?

Ser man på klodens lande, kunne det godt se ud til, at videnskabeligt højt udviklede lande glider fra religionen, mens udviklingslande stadig tillægger religion stor betydning.

Men det hænger måske anderledes sammen. Det er måske sådan, at vi her i landet fortrænger disse ting, så mennesket står tilbage med en oplevelse af, at det ikke slår til, ikke magter noget, ikke duer til noget i samfundets maskineri. Det har noget at gøre med, at metafysikken trænger til en fornyelse og en ny definition.

I disse lektioner drejer det sig imidlertid om, at vi får eleverne til at erkende, at der er noget i vor tilværelse, som videnskaben ikke kan forklare, og som derfor må tillægges andre værdier.

Kan I nævne områder af tilværelsen, som religiøsiteten er vigtig for?

Spørg alle og diskuter i plenum. Spiller den en rolle i vort daglige liv?

Eller kun ved særligt højtidelige anledninger?

Kan videnskaben give os så megen viden om verden, at vi ikke behøver religiøsiteten?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Sæt eleverne i grupper og bed grupperne opdigte situationer, som mennesker kan komme i, hvor de har alvorligt brug for viden.

Bed fremdeles grupperne opdigte situationer, hvor vi får brug for vores undren, vore følelser og vor religiøsitet.

Diskuter derefter i plenum, hvad grupperne er nået frem til.

Tror I, at religiøsitet vil spille en mindre rolle i fremtiden?

Hvorfor?

Har I tænkt over, hvorfor så mange melder sig ud af Folkekirken?

Skyldes det, at vi er mindre religiøse end før?

Eller?

Kan man være religiøs og alligevel stå uden for kirken?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Det er nogle relevante samtaler, disse spørgsmål lægger op til. Man kan være sikker på, at det efterhånden vil fange eleverne, for som enhver lærer ved, spekulerer børn og unge meget over disse ting, og måske er skolen det eneste sted, hvor disse dybe ting kan tages frem. Derfor er det meget vigtigt, at lærerne virkelig lytter til elevernes udsagn – de kommer fra sindets dybder og må absolut accepteres, som de er fremsat – uden kritik, ud over den debat, klassen bør have om temaerne.

Det er naturligvis oplagt, at læreren efterhånden som lektionerne bliver dybere, henviser til den snak, man tidligere har haft om metafysikken, og måske var det værd at tage en vægtning af, om metafysikken er blevet forsømt på det enkelte menneskes bekostning. Det kommer an på klassens standpunkt, om de kan tackle disse vanskelige ting. Men det bør forsøges!

Kunne man forestille sig, at menneskers religiøsitet kom ”i klemme”?

Hvordan vil et sådant menneske reagere?

Giv så mange eksempler som muligt.

Hvordan ville I hjælpe?

Udarbejd i fællesskab evt. samtaler imellem to mennesker, hvor den ene er i nød, og hvor den anden forsøger at råde ud fra religiøsitetens standpunkt.

Diskuter samtalen og sørg:

Hvordan ville I hjælpe mennesker i nød?

Ville I bruge videnskab, religiøsitet eller evt. bede mennesket selv forklare, hvad der er galt og hvorfor?

Begrund jeres svar.

Hvem vil prøve at ”spille” en sådan samtale imellem fx en socialrådgiver og en bistandsklient?

Diskuter og bed eleverne trække ud af samtalen, hvad der kunne anvendes over for mange mennesker.

Hvor kom religiøsiteten ind?

Hvad mener I om metoden?

Hjalp det klienten?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Kan vi prøve en anden form for samtale?

Etc.

Religiøsiteten kan have meget med angst og frygt at gøre, så lad os prøve at gå den vej med vore spørgsmål:

Kan I nævne noget, som mange er angste for i vore dage?

Der vil hurtigt blive nævnt krig, atomkrig, radioaktiv stråling etc.

Kan denne angst føre til religiøsitet?

Hvorfor? Hvordan?

Kunne man forestille sig, at fx angsten for stråling kunne fjernes, hvis man tilegnede sig viden om stråling?

Kan religion fjerne angst?

Kan man forestille sig, at religion kunne få videnskaben til at ”stoppe op”?

Hvorfor ? Hvordan?

Mennesker er mere alene nu om dage end nogen sinde før.

Hvorfor?

Har det noget med religiøsitet at gøre?

Hvordan?

Hvorfor er det religiøse noget, man ofte ikke taler om?

Fjernes det religiøse aspekt fra det almindelige liv?

Kan I give eksempler på, at I har mødt religiøsiteten? Diskuter!

Kan I nævne noget lige heromkring som, når man tænker sig rigtigt om, i virkeligheden er meget mærkeligt, og som man ikke kan forklare med viden alene?

Hvad gør vi, når vi møder noget, som vi ikke forstår dybt og helt?

Smider vi det væk?

Diskuterer vi det med andre?

Gemmer vi det til senere?

Tænker vi over det?

Hvad gør I?

Har det noget med religiøsitet at gøre?

Er det sådan, at man snarere bliver angst for det, man ikke forstår, end for det, man kender og har erfaring om?

Hvis ja: betyder det så, at vi bør have større viden?

Hvorfra skal vi få denne viden?

Hvis nej: hvad gør så mennesker angste?

Har I mødt angsten og frygten?

Hvad er I virkelig bange for?

Kan jeres viden hjælpe på angsten?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Taler I med hinanden om det, I er alvorligt bange for?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvorfor er det sådan, at forældre og lærere, selv de mest følsomme og velmenende af dem, så ofte ikke griber de øjeblikke af ren refleksion, som man kan møde i børns tænkning, og som man ofte ikke anerkender som det, de er? Måske er det, fordi udviklingen af børns evner, specielt deres intellektuelle evner, er blevet så kraftigt understreget, at vi automatisk opfatter børns tænkning som primitiv, og som en tænkning, der mangler at udvikles mod den voksne norm. Hvad vi tager for primitivt, er måske i virkeligheden mere åbent og reflektivt end den voksne norm, som vi har sat som uddannelsens mål.

Gareth B. Matthews

Sagt med andre ord:

Den filosofiske undervisning berører områder af tilværelsen, som eleverne måske ikke får tangeret i andre situationer. Det vil sige, at vi har ansvar for, at disse temaer virkelig berøres og diskuteres dybt – på elevernes egne præmisser. Hvis vi ikke gør det, vil temaerne forblive uforløst, og eleverne vil da som voksne på mangfoldige af livets områder have mindre belæg for deres holdninger, deres meninger og deres deltagelse i samfundslivet. Filosofisk undervisning er ikke direkte terapeutisk, men præterapeutisk, og det er meget vigtigt, da vi må forvente, at fremtidens samfund bliver endnu mere kompliceret end det, vi kender i dag.

Vi må derfor, når vi nu har berørt det religiøse begreb, også tage fat om det, der både har været teologiens og filosofiens evige problem på disse felter: tilstedeværelsen af det onde (Theodice). Ondskaben som begreb, for hvordan skal vi tackle ondskaben som enkelt menneske? Vi må have et tænke redskab til dette, og VI skal skabe det!!

Hvad er ondskab?

Prøv at give en forklaring.

Lad alle forsøge og diskuter!

Kan I nævne noget, som I synes er absolut ondt?

Skriv på tavlen.

Og noget, som er absolut godt?

Hvad er det, der gør det onde til ondskab?

Og det gode til godhed?

Få så mange argumenter som muligt.

Hvordan reagerer vi, når vi møder ondskab?

Hjælper vores viden?

Hvordan kan viden hjælpe mod ondskab?

Findes ondskaben i os selv?

Kan I give eksempler?

Er vi sammensat af godt og ondt?

Fra fødslen eller igennem opdragelse og erfaring?

Kan religiøsiteten hjælpe mod ondskab?

Led fem til, at tro kan gøre det, fordi troen flytter magten fra mennesket til os ubegribelige og uigennemskuelige kræfter (som fx Gud). Troen kan derfor hjælpe på den måde, at den siger, at ondskaben dybest set er til gavn for enten en selv eller for menneskeheden.

Hvis Kristendommen nævnes af eleverne, kan vi forsøge at gå ind på emnet:

Hvad siger Kristendommen om det onde?

Lad alle svare.

Hvad mener I om det?

Kan Kristendommens forkyndelse hjælpe mod ondskab?

Hvordan vil et menneske, der ikke anerkender religiøsiteten, reagere over for ondskab?

Er det bl.a. den slags ting, der kan føre til ”dårlige nerver”?

Er det nødvendigt at anerkende, at der findes ondskab?

Eller skal man ”gemme den væk” (fortrænge den)?

Hvordan tror I, Kristendommen vil klare sig i fremtiden?

Hvorfor?

Kom ind på, hvad fortrængning betyder rent psykologisk. Anvend Freuds tanker og led frem til, at i det mindste nogle fortrængninger kan undgås, hvis mennesket ved mere om sig selv og andre. Her kan filosofien naturligvis hjælpe – måske mere end psykologien, når det kommer til stykket!!!

Kan filosofien og viden om filosofi hjælpe en til at vide mere om sig selv?

Hvordan?

Har de timer, vi har haft, hjulpet jer til at forstå mere?

Lad alle svare og lad samtalen være en art evaluering af lektionerne.

Hvilken del af filosofien hører religiøsiteten til? (metafysikken)

Hører ondskab også til metafysikken?

Eller logikken?

Eller etikken?

Hvad kan der ske, når religiøsiteten fortrænges, så man ikke anerkender, at man har et religiøst behov – så man tror, at det at undre sig er noget nedværdigende, og at man helst skal give det udseende af, at man ved alt og har svar på alt?

Kan I nævne nogle områder af tilværelsen, hvor I ikke har et svar?

Diskuter!

Søger I da mere viden?

Eller fortsætter I med at undre jer?

Har denne undren nogen forbindelse til kunst?

Hvilken forbindelse er der imellem religiøsitet og kunst?

Har religiøsitet noget med vore følelser at gøre?

Hvordan?

Kan logikken hæmme eller fremme denne oplevelse?

Hvordan?

Hvilken forbindelse er der mellem religiøsitet og højteknologi?

Kommer mennesket i klemme?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Vil den teknologiske udvikling fremme eller hæmme religiøsiteten?

Findes der et modsætningsforhold imellem de to begreber?

Prøv at forklare.

Hvis du som lærer kommer omkring alle disse spørgsmål med dine elever, har du gjort dem en meget stor menneskelig tjeneste, for i dag har de fleste børn og unge ikke mange steder, hvor de kan udtrykke sig om disse emner, som de alle går og grunder over.

Tilbage til childrenphilosophy

Tilbage til skole-forum