Alexander drømmer stadig om den hede ørken, som han aldrig har set, men som han ønsker sig at opleve en dag. Også pyramiderne, som blev bygget på Abrahams tid, vil han se, når han bliver stor. Og Bedstefar mener, at hvis han virkelig vil se alle de steder, så skal det nok lykkes for ham.

”Fortæl så,” siger Alexander. ”Så kommer jeg til ørkenen igen.”

 

Bedstefars Bibelfortælling

 

 

Sodoma og Gomorra

 

Gud sad i sin himmel og tænkte over tingene. Han havde skabt det hele, med både godt og ondt, og han havde nu lovet Abraham og hans efterkommere sin velsignelse. Men han havde også set, at to byer, Sodoma og Gomorra i Jordan, hvor Lot holdt til, opførte sig gudløst – som om de ikke levede med Gud, men imod ham. Derfor besluttede han, at byerne skulle ødelægges i et stort jordskælv og en flammende himmel.

Gud besluttede at fortælle Abraham, hvad han havde bestemt sig for. Men Abraham blev så forskrækket og bange, at han gik i forbøn for byerne. Abraham vovede næsten at indgå en aftale med Gud og handlede med ham, som man handler om prisen på en vandpibe på en basar i Cairo.

”Vil du virkelig ødelægge byerne,” spurgte han. ”Sæt nu, at der er halvtreds, der holder sig til dig.

Hvis der nu kun er fyrre!

Hvis der nu kun er tredive?”

Og til sidst: ”Hvis der nu kun er ti?”

Gud gav sig faktisk og sagde, at han ikke ville ødelægge byerne, hvis der blot var ti, der troede på ham.

Og en engel besøgte Lot i Sodoma og sagde:

”Tag din kone, dine to døtre og rejs bort, så I slipper for ødelæggelsen.”

På samme tid så Abraham hele Jordan-egnen stå i flammer, og han vidste, hvad der var sket. Han tænkte på Lot og hans familie, men vidste med sig selv, at Gud ville skåne dem.

Lot boede nu i Jordans bjerge med sin familie, og han blev far til to sønner, som hans døtre fødte ham. Sådan var det skik dengang i Jordan og Egypten, at man kunne få børn med sine børn.

De to sønner, Moab og Ben-Ammi blev senere stamfædre til to stammer. Deres efterkommere lever den dag i dag på de samme egne, men de ved måske ikke selv, hvem de stammer fra.

 

 

Bedstefar og Alexander snakker

 

 

Alexander: Jeg troede ikke, at Gud ville straffe. Så bliver man jo bange for ham.

 

Bedstefar: Husk at det hele var så nyt, og menneskene var nye på jorden.

 

Alexander: Nå ja, det er, som når man opdrager et lille barn. Man må være streng og sætte grænser. Når barnet så har lært, hvordan man skal opføre sig, kan man give det dets frihed. Frihed uden grænser går bare ikke.

 

Bedstefar: Jeg er helt stum. Hvordan kan du forstå så dybt?

 

Alexander: Fordi jeg er et barn. Jeg har min frihed endnu.

 

Bedstefar: Så du mener, at du taber den en dag?

 

Alexander: Det gør alle, når de bliver voksne. Men Abraham har den endnu, siden han tør handle med Gud.

 

Bedstefar: Måske for at Lot skulle slippe for at dø.

 

Alexander: Jeg tror, at Abraham tænkte længere. Han vidste, at Gud havde tænkt over tingene. Når vi er som Gud, skabt i hans billede, må Gud også have svagheder. Gud var i tvivl, og han førte jo også Lot væk fra jordskælvet.

 

Bedstefar: Men Gud ved alt og kan alt.

 

Alexander: Ja, og det gælder ikke os. Vi er frie, fordi vi er skabt. Vi har grænserne i os, og derfor har vi frihed. Det er vist ikke altid nemt at være Gud!

 

Bedstefar: Jeg kan ikke svare dig, for du er klogere end jeg.

 

Alexander: På grund af dig, Bedstefar. Du er den bedste for mig, bortset fra Gud.

 

 

 

Spørgsmål til diskussion i klassen

 

1)     Hvad mener I om, at Lot får børn med sine døtre? (Faraonerne gjorde det samme)

 

2)   Det var altså almindeligt på den tid. Men senere forbydes det igennem de ti bud. Hvad siger lægevidenskaben i dag?

 

3)    Hvorfor blev Sodoma og Gomorra straffet?

 

4)   Bedstefar fortæller, at Gud tænkte over tingene. Gør han det?

 

5)   Er det, som Alexander siger, fordi ubegrænset frihed ikke går?

 

6)    Prøv at diskutere, hvad frihed er. Fremlæg hver jeres opfattelse.

 

7)   Alexander mener, at Gud har svagheder, fordi vi er skabt i hans billede og har svagheder. Kan man slutte sådan?

 

8)   Nogle mennesker drømmer om at blive perfekte og fuldkomne. Er det en forgæves drøm? Eller er det slet ikke meningen? Husk: Også Jesus blev svag i Gethsemane Have og bad om at måtte slippe for døden på korset. Så Alexander har måske ret?

 

9)   Hvad synes I om Bedstefars måde at fortælle på?

 

10)                   På Abrahams tid var Gud en Frygtens Gud. Er det stadig sådan, at han kan straffe os?

 

11)          På den tid hed Gud ”Jahve”, som betyder ”Jeg er.” Hvordan skal det forstås?

 

 

 

Sodoma og Gomorra

Teologi for børn

Skole-forum.dk

 

 

Tilbage